Kimbrertorvet

  retur

Det var digter og historiker Claus Christoffersen Lyschander, der i 1622 forbandt forhistoriens Kimbrere med Himmerland. Denne forklaring om Kimbrerenes oprindelse kunne tilsyneladende bekræftes gennem en lang række betydningsfulde arkæologiske fund, der blev gjort i Aars og omegn fra slutningen af 1800-tallet. Fortællingen om Kimbrerne anvendtes derfor i de efterfølgende årtier som kendemærke for byen. Nyere forskning kan derimod hverken finde skriftlige eller arkæologiske belæg for, at Kimbrernes oprindelse skal søges i Himmerland. Den formodes derimod at ligge i et område mellem Elben og Østersøen.


Kimbrertorvet fotograferet i 1993 kort tid før torvet blev nyanlagt. Klik her for helt foto!

Madam Lemvigh og Bettefanden
Grunden, hvor Kimbrertovet ligger i dag, har i flere århundreder hørt under Aars Kirke. I 1801 ejedes den af præsteenken Madam Lemvigh fra Ulstrup sogn. Hendes hus lå lidt tilbagetrukken fra landevejen, der i dag udgør Himmerlandsgaden. Vesthimmerlands Museums grundlægger Sigvald Vestergaard Nielsen beretter i sit hæfte om Aars Sogns Bondehistorie, at Madam Lemvigh i 1835 blev overfaldet af en vis Johannes Jensen, der var kendt på egnen som "Bettefanden". Han havde følgeskab af to kumpaner. De brød ind i huset og bandt Madam Lemvigh og hendes pige, hvorefter de drog af sted med en ret stor beholdning af penge og sølvtøj. Røverbanden, der også er indgået i historien som røverne fra Rold, blev senere pågrebet og straffet med tugthus. "Bettefanden" og få andre blev derudover udsat for offentlig piskning, den såkaldte kagstrygning. Steen Stensen Blicher har skrevet en novelle om røverne fra Rold, uden dog at omtale sagen med Madam Lemvigh.

Fra øldepot til arbejdsformidling
Ølhandler Jens Andersen kom til Aars i 1892, hvor han erhvervede en del af Madam Lemvighs tidligere parcel ud mod hovedgaden (senere Himmerlandsgade 75). Her opførte han en bygning med øldepot og privatbolig. En del af bygningen blev udlejet til andre forretningsdrivende, blandt andet bogbinder Carl Andersen, som fra 1893 en kort overgang havde sit bogbinderi på adressen.


Himmerlandsgade 75 som bygningen så ud kort tid før nedrivningen i 1973. Klik her for helt foto!

Himmerlandsgade 75 som bygningen så ud kort tid før nedrivningen i 1973. Klik her for helt foto!

Ølhandlerens ene søn var den senere videnom kendte kunstsmed Kristian Andersen ( 1901-1980), som bl.a. har udført døbefonden i Aars Kirke og relieffet over indgangen til Vesthimmerlands Museum. Ølhandlerens anden søn, Valdemar Andersen, fulgte i faderens fodspor og overtog øldepotet i 1936. Han drev det indtil 1967, hvor ejendommen blev overtaget af Aars Kommune og brugt som kontor til arbejdsformidlingen. Huset blev revet ned I 1973 og grunden udlagt til torv, det nuværende Kimbrertorvet.


Kimbrertorvet fotograferet i 2015. Klik her for helt foto!

Murstensskulptur af Per Kirkeby
Da torvet blev ny anlagt I 1995, valgte man at bede Per Kirkeby om et forslag til udsmykning. Opgaven var at skabe en skulptur, der ville kunne udjævne niveauforskellen i terrænet og samtidig give stedet et æstetisk løft. Per Kirkeby skabte et skulpturelt værk, der er ind- og udgang på samme tid. Ved indvielsen den 3. juni 1995 sagde kunstneren: " Jeg kan dårligt være bekendt at udbrede mig om min fascination af ornamentet. Muren er jo et stort ornament. Kan jeg nævne, at ornamentet er både et billede på livet og en måde at klare livet? Et billede, fordi ornamentet er alle smertepunkterne bragt i en form. Der er evigt gentagende og endeløs. Et overlevelsesmiddel, netop fordi det er bragt i en form."
Per Kirkebys skulpturelle arbejde med lys og skygge og hans passion for teglsten kan opleves i en række yderligere værker i Aars, herunder ved Vesthimmerlands Museums tilbygning.
Læs mere om Per Kirkeby


Per Kirkebys skulptur på Kimbrertorvet. Klik her for helt foto!

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lokalhistorisk Arkiv, Aars
Læs mere

Kilder:
Lokalhistorisk Arkiv, Aars


Gadeskilteprojektet er et samarbejde mellem de lokalhistoriske arkiver i de fire byer,
Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Kommune, der finansierer og er tovholder på
formidlingsprojektet.