Magtens landskab
Limfjorden var også i vikingetiden Nordjyllands livsnerve, og borganlægget blev strategisk placeret det sted ved fjorden, hvor man længe havde kontrolleret både den sejlende trafik og landtrafikken.
I det 7. århundrede begyndte Limfjorden at spille en afgørende rolle som gennemfartsvej for færdslen mellem øst og vest, nord og syd. Der opstod værksteds-, handels- og anløbspladser langs kysten, i fjorde og vige. På fjorden samlede kongemagten sin ledingshær forud for togterne mod England og Norge.
På Aggersborg og i Vesthimmerland findes flere spor af magtens landskab i vikingetiden. Arkæologiske fund fra området viser egnens tætte forbindelse til magteliten, og den handelsrigdom, som knyttede sig til Limfjorden.
I det 7. århundrede begyndte Limfjorden at spille en afgørende rolle som gennemfartsvej for færdslen mellem øst og vest, nord og syd. Der opstod værksteds-, handels- og anløbspladser langs kysten, i fjorde og vige. På fjorden samlede kongemagten sin ledingshær forud for togterne mod England og Norge.
På Aggersborg og i Vesthimmerland findes flere spor af magtens landskab i vikingetiden. Arkæologiske fund fra området viser egnens tætte forbindelse til magteliten, og den handelsrigdom, som knyttede sig til Limfjorden.
Sydøst for Ranum, i Vilsted Søndersø, blev der i 1873 og 1917 fundet to pragtsværd fra vikingetiden. Sværdene dateres til 800-tallet, og sværdklingerne er formentlig fra Tyskland eller Frankrig, mens grebene snarest kommer fra Norge. De to prægtige sværd har utvivlsomt været umådeligt kostbare, og har med sikkerhed tilhørt en rig stormandsfamilie.
I Skivum Kirke står den eneste runesten, foruden Jellingstenene, hvor Danmark nævnes ved navn - et udtryk for en stærk tilknytning til kongemagten. I Ørbæk lod Knud den Store og sønnen Hardeknud slå mønt, og nye teorier knytter gravpladsen fra Næsby til den magtfulde Thrugot-slægt. Ved udgravningen af Næsby gravpladsen blev flere aristokratiske grave, som stammer fra tiden både før og efter ringborgen på Aggersborg, undersøgt. Særligt én grav skiller sig ud, nemlig en rig ryttergrav fra første del af 1000-tallet, som kunne være det sidste hvilested for Ulv Galicienfarer, der var tipoldefar til Valdemar den Store.
I den tidlige middelalder blev Vitskøl Kloster opført på jord, som netop hørte til Valdemar den Stores "fædrene arv", hvilket vil sige, at det var kongens personlige ejendom. Dette vidner om, at egnen var meget betydningsfuld og på kongemagtens hænder. Med de arkæologiske fund og bevarede bygningsværker kan det konkluderes, at området var meget rigt indtil omkring år 1200, hvor Limfjordsåbningerne sandede til og passagen mod nord (Norge) og vest (England og Nordeuropa) lukkede. Den vigtige handelsrute øst/vest ophørte, og området oplevede gennem de kommende århundreder nedgangstider og stagnation.
