Museumsbutik

 

Butikken med det særlige udvalg

Stenaldercenter Ertebølle rummer også en fin butik, som foruden bøger kan byde på lidt af hvert i form af gammeldags legetøj, keramik, tekstiler, træting, smykker, postkort og plakater. Alt med et historisk tilsnit - vi har med andre ord ting på hylderne, som man ikke finder i enhver butik.

Vi har bestræbt os på, at der skal være lidt for enhver pengepung. Der er således noget at købe med hjem som en lille souvenir fra stedet, mens der også er mulighed for at købe en ting til værtinden eller en en anden forestående festlig begivenhed, hvor en gave er påkrævet. Måske vil du også bare glæde dig selv.

Centerbutikken sælger desuden kaffe, the, juice og vand, mens man kan få stillet sin lækkersult fra vores sortiment af is eller måske med en pose bolcher.

Velkommen i Stenaldercenter Ertebølles butik, der ligger først for i forbindelse med receptionen, og sagtens kan besøges, selvom der ikke er planer om et egentligt museumsbesøg.