Aars Andelsmejeri

 
Tanken om et andelsmejeri i Aars opstod hos gårdejerne Jens Nielsen fra Giver og Gregers Larsen fra Gundestrup. I sommeren 1890 blev der afholdt et møde, og man tog til St. Brøndum og Støvring for at besigtige mejerierne og få indsigt i produktionen, og hvorledes en andelsvirksomhed fungerede. I Farsø og Løgstør var mejerierne blevet etableret i 1888, og ønsket om et mejeri i Aars voksede. Da landmændene i Haubro meldte sig under fanerne, var der opbakning nok til sagen. Formanden for mejeriet blev Kristian Bertelsen fra Haubro og Kristian Lassen fra Oustrup blev kasserer. Til den vigtige post som mejeribestyrer ansatte man Markus Andersen. Han kom fra Haubro, hvor han havde drevet et privat mejeri, som han i forbindelse med ansættelsen skulle nedlægge. Markus Andersen havde blandt andet lært mejerihåndværket ved ansættelser på herregårdsmejerierne tilknyttet Hvanstrup og Mølgaard.

Kroejer Jens Rask ejede på dette tidspunkt store dele af jorderne i byen, og man erhvervede fra ham en passende grund for 500 kr., hvor Aars Andelsmejeri blev opført. Murerarbejdet stod N.P. Nørlem og Hans Christensen fra Haverslev for, mens snedkerarbejdet og brøndgravningen blev overladt til Karl Pedersen fra Giver. Den lokale snedkermester A. Svenstrup tog sig af tømrerarbejdet. Maskiner og inventar blev leveret af Th. Nielsen i Hjørring, mens smedemester Jens Madsen og karetmager S.M. Jensen fra Aars leverede vognene sammen med A.P. Nielsen fra Haverslev. Til arbejdet optog andelsmejeriet et lån på 20.000 kr. i Løgstør Sparekasse, og den 28. juli 1891 blev mejeriet taget i brug til glæde for egnens landmænd.


Aars Andelsmejeri umiddelbart efter opførelsen i 1891

I løbet af de første 10 år af mejeriets virke skete der først en udvidelse af andelshaverne, da landmænd fra Ulstrup, Søttrup, Holme, St. Binderup, Kællingtand og Nyrup kom med. Herefter begyndte tankerne om flere mejerier at tage fat, og i 1898 trådte Ulstrup og Søttrup ud af andelsselskabet for at danne deres eget. I 1899 fulgte andelshaverne fra Blære trop, og i 1901 fik leverandørerne i Haubro lov til at etablere eget mejeri.

I 1907 var mejeriets bygninger blevet for små og en udvidelse og modernisering blev foretaget. Hermed var mejeriet rustet til fremtiden, og det var først i 1935 at endnu en modernisering blev realiseret. I takt med den store sammenlægningsbølge de mindre mejerier til større enheder i 1960'erne og 1970'erne blev Aars Andelsmejeri i midten af 1960'erne slået sammen med Blære og Haubro Andelsmejerier og et nyt moderne mejeri blev opført på Vestre Boulevard.