Udgravninger og undersøgelser
Trelleborg nær Slagelse på Vestsjælland var den første ringborg, som blev udgravet. Dette foregik mellem 1934 og 1942. Navnet Trelleborg blev ret hurtigt et begreb, der også blev overført til de senere fundne ringborge. Udtrykket er dog misvisende og i dag anvender man ordet ringborge.
Aggersborg
Aggersborg havde længe været kendt, men først i 1945-1952 blev der udført udgravninger. Efter afslutningen af disse store undersøgelser er der på Aggersborg fra 1990 foretaget mindre, målrettede udgravninger og undersøgelser.
Der blev foretaget egentlige opklarende udgravninger i 1990, og siden i 2007-2010 søgegrøft-undersøgelser og systematiske metaldetektorafsøgninger i regi af "Kongens Borgeprojektet".
Nye undersøgelser blev sat i værk i 2012-2014. Der blev gravet søgegrøfter omkring Aggersborg og udført en geofysisk opmåling indenfor voldene. Med en jordradar er det ofte muligt at aflæse forandringer i jorden under muldlaget og det kan f.eks. være murforløb og omlejringer af jord, altså stolpehuller fra huse, gruber og grave.
Søgegrøfterne var frem for alt et forsøg på at finde Aggersborgs gravplads. Resultaterne blev publiceret i Aggersborgbogen, som blev udgivet i 2014.
Herefter fulgte søgegrøft-undersøgelser i 2016, hvor den ældre bebyggelse blev afgrænset mod øst, og hvor det blev afgjort, at der ikke kunne have været en havn ved Aggersborgknudens østside, og endelig, at der blev konstateret en stenet strandvold dannet længe før vikingetiden. Den lå nedenfor bebyggelsen og hen foran den nuværende Aggersborggaard. Strandkanten må have ligget lige uden for strandvolden.
Herefter fulgte søgegrøft-undersøgelser i 2016, hvor den ældre bebyggelse blev afgrænset mod øst, og hvor det blev afgjort, at der ikke kunne have været en havn ved Aggersborgknudens østside, og endelig, at der blev konstateret en stenet strandvold dannet længe før vikingetiden. Den lå nedenfor bebyggelsen og hen foran den nuværende Aggersborggaard. Strandkanten må have ligget lige uden for strandvolden.
I 2019 var Aggersborg deltager i et fælles projekt sammen tre af de fire andre ringborge. Igen var det geofysisk undersøgelse foretaget i samarbejde med Ludwig Boltzmann Instituttet i Wien. De havde det på det tidspunkt mest avancerede udstyr til formålet. Undersøgelserne blev udført inde på borgarealet og lige omkring det. Dette arbejde blev i 2020 fulgt op med endnu mere avanceret geofysisk måleudstyr (T-Mac georadar) på forsøgsbasis og i samarbejde med Århus Universitet. Denne undersøgelse opmålte store arealer omkring ringborgen. Analyserne af opmålingerne er i 2021 endnu ikke lagt frem. Georadar er i stadig udvikling og Aggersborgområdet er velegnet til at foretage disse geofysiske opmålinger. Metoden er såkaldt ikke-destruktiv og forårsager ikke skader eller varige forandringer på fortidsmindet.
Siden 1990'erne er der gjort fund med metaldetektor på markerne omkring Aggersborg. Der er mange fine fund og mange flere, der er med til at karakterisere Aggersborgknuden som en af de rigeste på detektorfund fra perioden ca. 500-1200. Men tiden derefter repræsenteres også. Med disse fund præsenterer Aggersborgknuden sig som en overordentlig vigtig korridor for landtransporten nord-syd i hele den lange periode.
