Strandsten
En sten er ikke bare en sten. Stenene fortæller forskellige historier, her er nogen af dem du kan finde på stranden ved Ertebølle.
Granit: Granit er et let genkendeligt eksempel på en magmatisk sten, der er størknet dybt nede i jordskorpen, når en smeltet stenmasse (et magma) langsomt afkøles og bliver til krystaller. Fordi afkølingen går så langsomt nede i dybet, har krystallerne tid til at vokse sig store, og i en granit kan man tydeligt se krystaller af røde, hvide og sorte mineraler, der er vokset tæt sammen som kantede puslespilsbrikker.
I stenalderen var man glade for at bruge en særlig slags glimmergranit til at blande i leret når man skulle lave spidsundede lerkar.
Basalt: Den sorte basalt er med fraværet af synlige krystaller et let genkendeligt eksempel på en vulkansk sten. Stenen er dannet ved, at en flydende stenmasse (et magma) ved et vulkanudbrud er flydt ud som lava og er afkølet så hurtigt på jordens overflade, at krystallerne, der opbygger basalten, ikke har nået at vokse sig store.
Basalt findes ofte i tunge kugler og stenaldermenneskene var derfor glade for at bruge basalten, som hammer når de skulle slå store stykker af flintknolde.
Flint: Flint er et af de få eksempler, vi har på en kemisk dannet sten. Flint dannes nede i en kalkhavbund og består af kisel. Kislen stammer oprindeligt fra kiselalger og kiselsvampe, som bliver opløst, hvorefter flinten bliver dannet ved kemisk udfældning. Flint dannes ofte i gange fra gravende krebsdyr eller i skaller fra f.eks. søpindsvin og har derfor ofte mærkelige former. Flint har haft stor kulturhistorisk betydning, særligt i stenalderen var flinten vigtig da man brugte den til en lang række redskaber Sten med borehuller: Der er to typer moler: en lagdelt, lamineret i tynde lag og en kompakt uden lagdeling. Den kompakte har ofte boregange efter boremuslingen, der levede på bunden af molershavet. Boremuslingerne gennemgravede og ødelagde lagstrukturen.
Granit: Granit er et let genkendeligt eksempel på en magmatisk sten, der er størknet dybt nede i jordskorpen, når en smeltet stenmasse (et magma) langsomt afkøles og bliver til krystaller. Fordi afkølingen går så langsomt nede i dybet, har krystallerne tid til at vokse sig store, og i en granit kan man tydeligt se krystaller af røde, hvide og sorte mineraler, der er vokset tæt sammen som kantede puslespilsbrikker.
I stenalderen var man glade for at bruge en særlig slags glimmergranit til at blande i leret når man skulle lave spidsundede lerkar.
Basalt: Den sorte basalt er med fraværet af synlige krystaller et let genkendeligt eksempel på en vulkansk sten. Stenen er dannet ved, at en flydende stenmasse (et magma) ved et vulkanudbrud er flydt ud som lava og er afkølet så hurtigt på jordens overflade, at krystallerne, der opbygger basalten, ikke har nået at vokse sig store.
Basalt findes ofte i tunge kugler og stenaldermenneskene var derfor glade for at bruge basalten, som hammer når de skulle slå store stykker af flintknolde.
Flint: Flint er et af de få eksempler, vi har på en kemisk dannet sten. Flint dannes nede i en kalkhavbund og består af kisel. Kislen stammer oprindeligt fra kiselalger og kiselsvampe, som bliver opløst, hvorefter flinten bliver dannet ved kemisk udfældning. Flint dannes ofte i gange fra gravende krebsdyr eller i skaller fra f.eks. søpindsvin og har derfor ofte mærkelige former. Flint har haft stor kulturhistorisk betydning, særligt i stenalderen var flinten vigtig da man brugte den til en lang række redskaber Sten med borehuller: Der er to typer moler: en lagdelt, lamineret i tynde lag og en kompakt uden lagdeling. Den kompakte har ofte boregange efter boremuslingen, der levede på bunden af molershavet. Boremuslingerne gennemgravede og ødelagde lagstrukturen.
