Aars Lystanlæg
Tanken om et lystanlæg i Aars opstod under Sangforeningen Fremads sommerudflugt til Skatskov i 1896. Det er naturligt nok, at man i de naturskønne omgivelser har drejet samtalen ind på situationen i Aars. Byen var på dette tidspunkt en skønhedsforladt og træløs by i rivende udvikling, og man manglede et fristed. På hjemturen gav man hinanden håndslag på at gennemføre projektet med at få etableret et lystanlæg i byen.
Hvem der første gang brugte benævnelsen "anlæg" vides ikke med sikkerhed, men æren tilskrives den unge isenkræmmer C.C. Christensen. Han havde en drøm om at få en skøjtebane i byen, og søen vidner da også om, at han fik sin idé gennemført. Der blev oprettet et interessentskab, hvor byens borgere købte aktier, og så kunne arbejdet med at etablere anlægget påbegyndes. Den 31. maj 1898 blev der afholdt stiftende generalforsamling i "Selskabet for Aars Lystanlæg", og arbejdet med byens anlæg var færdiggjort. Herefter måtte man blot vente på at de plantede træer og blomster voksede til og skabte et smuk frirum.
I 1910 blev den ikoniske pavillon opført, som gav mulighed for at holde baller og dansant udenfor de varme sommermåneder. I 1928 gennemgik den en omfattende modernisering og fik det udseende som mange den dag i dag stadig husker. Aars Hotel overtog forpagtningen af pavillonen og helt til slutningen af 1960'erne kunne man nyde en kop kaffe og et stykke kage i pavillonen om søndagen.
De første mange år var det kun selskabets medlemmer, der havde fri adgang til anlægget. Resten af byens indbyggere måtte nøjes med at købe sig adgang ved de årlige Grundlovsfester, men fra 1930'erne blev Aars Lystanlæg åbnet helt op for offentligheden, og herefter har det været byens park. I 1930'erne begyndte traditionen med de populære Septemberfester, der fra 1947 blev ført videre som Kimbrerfesterne, der kan samle tusindvis af glade festdeltagere i den første weekend i september.
Hvem der første gang brugte benævnelsen "anlæg" vides ikke med sikkerhed, men æren tilskrives den unge isenkræmmer C.C. Christensen. Han havde en drøm om at få en skøjtebane i byen, og søen vidner da også om, at han fik sin idé gennemført. Der blev oprettet et interessentskab, hvor byens borgere købte aktier, og så kunne arbejdet med at etablere anlægget påbegyndes. Den 31. maj 1898 blev der afholdt stiftende generalforsamling i "Selskabet for Aars Lystanlæg", og arbejdet med byens anlæg var færdiggjort. Herefter måtte man blot vente på at de plantede træer og blomster voksede til og skabte et smuk frirum.
I 1910 blev den ikoniske pavillon opført, som gav mulighed for at holde baller og dansant udenfor de varme sommermåneder. I 1928 gennemgik den en omfattende modernisering og fik det udseende som mange den dag i dag stadig husker. Aars Hotel overtog forpagtningen af pavillonen og helt til slutningen af 1960'erne kunne man nyde en kop kaffe og et stykke kage i pavillonen om søndagen.
De første mange år var det kun selskabets medlemmer, der havde fri adgang til anlægget. Resten af byens indbyggere måtte nøjes med at købe sig adgang ved de årlige Grundlovsfester, men fra 1930'erne blev Aars Lystanlæg åbnet helt op for offentligheden, og herefter har det været byens park. I 1930'erne begyndte traditionen med de populære Septemberfester, der fra 1947 blev ført videre som Kimbrerfesterne, der kan samle tusindvis af glade festdeltagere i den første weekend i september.
Aars Lystanlæg omkring 1900 med huset på øen og Farvergaaarden i baggrunden
