Peder Kræmmersgade

Peder Kræmmer blev født i Thorup i Aggersborg Sogn i 1694 og kom til Løgstør før 1725.


Maleri, der antageligt forestiller Peder Kræmmer. Klik her for stort foto!

I 1735 blev landets amtmænd beordret til at indsende beretninger om byer og amters tilstand og otte spørgsmål omkring bl.a. næringsliv, industri og åndelig tilstand skulle besvares. For Løgstørs vedkommende blev denne udarbejdet af herredsfoged, Jens Tofteberg, som beskriver Løgstør, som en by, der ikke er præget af stor velstand, men Peder Christensen Thorup fremhæves alligevel som en af Løgstørs velhavende indbyggere med en indtægt på 2.000 rigsdaler. En ganske betragtelig sum i datiden.

Peder Kræmmers formue var skabt ved dygtig købmandskab. Han åbnede en krambodshandel i Løgstør og blev efterhånden meget velhavende. Han ejede en købmandsgård, der sammen med varelageret, stempelpapir til en værdi af 70 rigsdaler, 40 rigsdaler i rede penge og 17 får gik tabt ved den store brand i 1751. Under det efterfølgende brandforhør gav han "vemodigt til kende", at han havde mistet alt, hvad han ejede. Branden i Løgstør i 1751 viste sig at være påsat og den skyldige, Niels Knudsen Drøstrup, blev dømt til at skulle have to fingre hugget af, knibes med gloende tænger, bl.a. uden for flere af de afbrændte huse, og hans højre hånd og hoved afhugges og sættes på stage. Kroppen skulle lægges på stejle. Dommen blev eksekveret den 2. maj 1752 på retterstedet vest for Løgstør. Nu omtrent stedet, hvor Limfjordsmuseets Maritime Oplevelsescenter ligger.

Enten har Peder Christensen Thorup ikke været helt sandfærdig under brandforhøret, eller også har han været en ualmindelig dygtig forretningsmand, for i 1768 kunne han underskrive et testamente, der fordelte en formue på over 23.000 rigsdaler.


Fattighus, år 1925. Klik her for stort foto!

Thorups søn døde forholdsvis ung i 1766, og hustruen var død i 1760, så Peder Kræmmer flyttede ind hos en nevø, Christian Jensen, i Søndergade. Forholdet til familien havde ellers været godt, men nu begyndte arvingerne at slås om arven, så det blev hurtigt forværret. På grund af familiens pengebegær flyttede Thorup og besluttede, at familien intet skulle arve, men oprettede i stedet et testamente til fordel for Løgstør bys fattige. Det blev underskrevet den 8. februar 1768 og bekendtgjorde, at renterne af 1.000 rigsdaler skulle fordeles mellem "fattige Slægtninge og Blodsforvandte - uden for Løgstør By boende". For at være executor skulle herredsfoged over Aars og Sleth herreder, Mads Nøragger, have 400 rigsdaler. Når alt var udbetalt og alle omkostninger klaret skulle "det oversblevne henhøre til Løgstør Bys Fattige og nødlidende Mennesker af begge Køn". 21.235 rigsdaler blev efter testamentets endelige godkendelse sat under Viborg Stifts varetægt.

Efter at legatet begyndte at udbetale måtte Herredsfoged Nøragger i 1781 offentliggøre en skrivelse, hvori det blev forbudt udlejere at leje ud til udenbys folk, som ikke var i stand til at klare sig selv. I 1820 havde legatet overlevet statsbankerotten i 1813 med 14.000 rigsbankdaler sølv, og legatbestyrelsen ansøgte om et lån af midlerne til at opføre et fattighus i Løgstør. Huset blev bygget i starten af 1820'erne for enden af Grønnegade og var i brug indtil 1929. Navnet lever endnu i betegnelsen "Fattighusbakken", som går fra bakkestien og ned mod Grønnegade.


Epitafium over Peder Kræmmer. Klik her for helt foto!

Peder Christensen Thorups grav er for længst borte, men i Løgsted kirke findes et epitafium over ham. Ligeledes er en gade i Løgstør opkaldt efter Peder Christensen Thorup, Peder Kræmmersgade.
Maleriet er arkivets ejendom og ophængt i administrationsbygningen i det gamle rådhus i Løgstør.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn.
Læs mere

Kilder:
Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn
Lindhard, N.H., 1996, Historien om Løgstør, Forlaget Krejl, p. 47