Hvalpsund 

Fra kilderne kendes Hvalpsund som Hwelpessund i 1449 og i 1688 blev stedet omtalt som Hvolpsunds Fergested.

Oversigtsbillede over Hvalpsund. Klik her for helt foto!

Netop færgestedet og kroen var bindeleddet mellem Vesthimmerland og Salling. Traditionelt havde områdets hovedby været Louns, hvor kirken, præstegården og skolen lå. Derudover benævnes Hole som sognets anden by. Dette forhold ændrede sig dog fuldstændigt i 1910, hvor Hvalpsund blev endestation for Aalborg-Hvalpsund Jernbane. Med jernbanen fulgte handel og håndværk, og byen voksede hurtigt til hovedby i sognet. I 1955 boede der 1059 personer i Louns sogn og heraf 785 i Hvalpsund.

Hvalpsund Fiskerihavn, 1950'erne. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

Hvalpsunds opblomstring skete på bekostning af Hole og Illerisøre. Hole (Hullet) var en samling gårde i området hvor Hesselvej møder Tingvej. I Illerisøre var der en kro og markedsplads samt en større samling huse, hvor blandt andet fiskerne boede. Da forlængelsen af jernbanen Aalborg-Aars blev besluttet i 1908, begyndte Hvalpsund at vokse. I 1909 blev der opført fællesmejeriet og senere et teglværk.

Udsigt over fjorden fra Hvalpsund Havn. Husene til venstre er fiskehuse; huset i midten af billedet med lyst tag er auktionshus. Ca. 1940-1945. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik for helt foto!

Fiskerihavnen blev anlagt i 1927, hvilket medførte etableringen af et fiskefryseri, røgeri, fiskemelsfabrik og en fiskeeksportforretning. I midten af 1950'erne var 35 motorfiskefartøjer registreret som hørende hjemme i Hvalpsund.


Sortering af ål på Hvalpsund Havn i starten af 1960'erne. Klik her for helt foto!

Hvalpsund Færgekro og færgeoverfart
Hvalpsund Færgekros historie kan i kilderne spores tilbage til 1532, hvor Las og Christiern Christensen fik ret til at drive færgeriet. I 1669 fik kromanden Ahasverus Becker kongelig bevilling til at drive både kro og færgeoverfarten til Salling. Privilegierne af 1669 fortæller, at hvis man fik bevilling til at drive færgeriet, så skulle man også drive kroen. Færgekroens flere hundredårige historie fortæller om et vanskeligt økonomisk grundlag til at drive kro og færgeoverfart. Da Jens Jensen i 1711 overtog færgeriet søgte han om tilladelse til at udskænke alkohol til de lokale, men fik afslag på ansøgningen. Han tyede derfor til at drive smugkro, men blev afsløret i sit forehavende. I retssagens akter ses at det skete "i lighed med tidligere kolleger".

Hvalpsund Færgekro. Den gamle stråtægte færgkro blev afløst af et nyt hotel i 1926. 1930'erne. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

Det er ikke muligt at belyse i hvilket omfang færgeoverfarten mellem Salling og Hvalpsund blev benyttet. Det har sandsynligvis ikke været ret meget, men to gange om året afholdtes Hvalpsund Marked, hvor bønderne fra Salling tog færgen over fjorden for at deltage. Ved disse lejligheder har færgen givet et godt afkast, men der skete også ulykker i forbindelse med transporten af markedsgæsterne.
I 1792 berettes følgende:  "Den 23. September Kl. 5 skulde Færgen gaa fra Hvalpsund Færgebro til Salling, og da den vilde udgaa, løb saa mange Sallingbønder i Færgen tillige med deres medhavende købte Sæderug og købte Faar med videre, saa de i alt blev 23 Personer, 4 á 36 Tdr. Rug og 18 Faar, hvilken Fragt var lang over Færgens Kræfter at bære. Da de kom ud paa Dybet, løb Vandet foroven ind i Færgen, og da Færgekarlene erfarede forestaaende Ulykke, vilde da have noget af Rugen udkastet, men hver især modsatte sig det. Og som de derom talede, sank Færgen med dem alle, og 3 blev kun reddet paa Aarerne, saa i alt 20 Personer blev druknede, med Færgefolkene iberegnet".
Allerede i 1689 var færgen kæntret ud for Hvalpsund, da berusede færgefolk ville vende båden. Den begyndte at tage vand ind, og der udbrød panik. Færgefolkene svømmede i sikkerhed, men hvad der skete med passagererne vides ikke.

Grundet de vanskelige økonomiske forhold blev færgen misligholdt og en overfart var forbundet med en vis risiko. Færgedriften var ustabil og forholdene på kroen var ikke gode. En beretning fra 1800-tallet fortæller: "Den ligger alene for sig selv, en lav og gulkalket bindingsværksbygning uden pryd af nogen art, kun prangende med skiltet "Kgl. Privilegeret Kro" og en stor tavle på muren, hvor man kan læse sig til, hvad det koster at blive sat over til Salling". Klagerne over forholdene på kroen og færgeoverfarten tog til i løbet af 1800-tallet, og forholdene blev først forbedrede, da købmand Bunde fra Hestbæk i 1870 fik ejerskab over kro og færge. I 1874 overgik færgeriet til amtet. I 1913 overtog kroejer Christian Holm Færgekroen og opførte kort tid efter den nuværende krobygning. I 1927 etablerede Aalborg-Hvalpsund banen den motoriserede jernbanefærge, som kunne fragte personer og gods sikkert til og fra Salling.

Hvalpsund Færgen. Færgen ved indsejling til færgeleje. 1980'erne. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

Hvalpsund som stationsby
Området ved Hvalpsund Færgekro gennemgik i begyndelsen af 1900-tallet en dramatisk forandringsproces, som forvandlede det afsidesliggende færgeoverfartssted til en pulserende stationsby. Den 2. juli 1910 åbnede Aars-Hvalpsund jernbanen, som var en forlængelse af den i 1899 etablerede Aalborg-Aars bane. Hermed blev Louns halvøen koblet på det omfangsrige jernbanenet, som bandt hele landet sammen og skabte en lang række nye stationsbyer.

Hvalpsund Station, 1910. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

Med jernbanen kom den første motoriserede jernbanefærge, som kunne fragte personer og gods til Salling. Den blev taget i brug i 1927. I Sundsøre etableredes en godsstation hvor gods kunne komme af og på jernbanevognene. Samtidig med anlæggelse af færgehavnen blev også bygget en ny fiskerihavn i Hvalpsund.

Hvalpsund Station omkring 1920. Klik her for helt foto!

De danske stationsbyer er kendetegnede ved en kraftig vækst i årtierne efter etableringen af jernbanerne. For Vesthimmerlands vedkommende kom den første jernbane i 1893, hvor statsbanen mellem Hobro og Løgstør blev anlagt. Op gennem første halvdel af 1900-tallet var jernbanerne dominerende inden for persontrafik og godstransport. I tiden op til, og i særdeleshed tiden efter, Anden Verdenskrig overtog lastbiler og busser at overtage mere og mere af jernbanernes kerneområder. Med privatbilismens indtog i 1950'erne og 1960'erne var behovet for togtrafik i landområderne ikke stort nok til at bevare jernbanerne. Aalborg-Hvalpsund banen blev nedlagt i 1968, og tilbage stod en række stationsbyer med et forholdsvis stort antal forretninger og virksomheder. De fleste stationsbyer oplevede herefter en stagnering eller ligefrem tilbagegang. Omkring Hvalpsund er der skabt flere sommerhusområder og fritidstilbud, så den også i dag fremstår som en attraktiv by.

Remisen, som hørte til stationen i Hvalpsund,2009. Klik her for helt foto!

Tilbage i bybilledet står stadigvæk flere af stationsbytidens bygninger. Stationsbygningen, der oprindelig blev tegnet af den kendte arkitekt Ejnar Packness, er i dag privatbolig. Remisen er omdannet til garageanlæg for jernbanens arvetagere, busserne. Logihuset, som jernbanepersonalet overnattede i, er blevet restaureret og står som et minde over banen. Dermed er flere af de centrale bygninger fra tiden som stationsby bevarede, og er med til at fortælle historien om perioden, der satte Hvalpsund på landkortet.