Louns
returByen ligger ved Louns Kirke. I 1800-tallet var sognets vigtigste funktioner, kirke, præstegård og skole samlet i byen. Ved kirken lå præstegården og et par store gårde og spredt rundt omkring lå huse til daglejerne og fiskerne. Byens placering ved Limfjorden gav mulighed for at ernære sig ved fiskeri eller i hvert fald supplere kosten med friske fisk. Derudover var landbruget den altdominerende levevej.
Ovenskovgaard, ca. 1944. Klik her for helt foto!
I 1910 blev jernbanen Aalborg-Aars forlænget over Farsø og fik endestation i Hvalpsund. Herefter voksede Hvalpsund meget hurtigt til at blive sognets største by. Et af de første tegn på, at Hvalpsund ville overtage rollen som hovedby kom i 1913, hvor sognets nye skole blev fjernet fra den gamle hovedby og rykket tættere på Hvalpsund. Med anlæggelsen af havnen i slutningen af 1920'erne blev fiskeriet også koncentreret omkring Hvalpsund. Handel og håndværk blev også tiltrukket af banen i Hvalpsund, og der kom næsten intet af dette til Louns.
Luftfoto fra Louns. Gården i midten af billedet var tidligere kendt som Poulsgaard. Billedet er fra omkring 1940. Klik her for helt foto!
Hvor Hvalpsund gennem første halvdel af 1900-tallet oplevede en kraftig vækst gik udviklingen i Louns by noget langsommere. Præstegården og de firelængede gårde dominerede bybilledet ved kirken, mens der kom huse på Torpvej øst for kirken og Lounsvej mod nordvest. På Lounsvej tæt ved sognegrænsen til Alstrup er der vokset en mindre samling huse frem, som i 2014 næsten danner en særskilt bebyggelse. Tæt ved kirken på Torpvej kom der en købmandsforretning, som fungerede indtil 1970'erne.
Udsigt fra den yderste mark på Ovenskovgaard. Ukendt årstal. Klik her for helt foto!
Området omkring Louns by er meget naturskønt, hvilket førte til at der i 1970'erne blev udstykket flere sommerhusområder sydvest for Louns by. Sommerhusområderne har medført at en del af de gamle huse i byen også er blevet solgt til sommerhusbrug. Det er populært at bruge sommerhusene som helårshuse, hvilket har skabt et nyt fællesskab på tværs af byen og sommerhusområderne.
Lovns Sø, handelsplads og havn
De store omvæltninger i Vesteuropa efter at den vestlige del af Romerriges brød sammen betød blandt andet, at Konstantinobel (nu Istanbul) i begyndelsen af 300-tallet blev Romerrigets nye hovedstad. Handel fra vest til øst blev endvidere besværliggjort af, at Islam og muslimer gjorde fremstød i Nordafrika og tilmed indtog det meste af Spanien. Transporten gennem middelhavet blev gjort meget vanskelig. Derfor valgte man i stedet at lægge handelsvejen til det østlige Romerrige ad en nordlig rute gennem Limfjorden og videre derfra gennem Østersøen, via de russiske floder til Konstantinopel.
Louns Sø set fra kirken. Klik her for helt foto!
Indbyggerne omkring Limfjorden forstod i høj grad allerede fra 500-tallet at drage nytte af denne trafik. Langs kysterne blev anlagt adskillige handels- og produktionspladser, hvorfra man kunne forsyne de rejsende med alskens fornødenheder så som sejldug, smykker og meget andet. Ved Aggersborg ligger en meget stor plads af denne type og ligeledes her omkring Lovns Sø.
Udgravningsfelt med bebyggelsesspor. I baggrunden Louns Sø. Klik her for helt foto!
På fladerne ovenfor skrænterne er udgravet og lokaliseret bebyggelse og værkstedshuse hele vejen rundt om søen. Muligvis har det tilmed været muligt at sejle ind i søen og ligge dér i læ. Der har været et vældigt leben ved søen, når der kom skibe. Med vor nuværende viden mener vi, at rigdommen ved Limfjorden var et oplagt mål for Harald Blåtand at erobre og beskatte, da han omkring 970-980 "vandt sig Danernes mark og Norge med". Omkring 1200 e.Kr. fik handelsvejen via Limfjorden imidlertid sin afslutning, da åbningerne til Nordsøen og Skagerrak sandede til.
Kort, som viser terrænet ved Louns Sø. Klik her for helt foto!
Louns Kirke
Louns Kirke ligger ud mod Louns Bredning, og er opført i romansk byggestil. Byggestilen er atypisk for perioden, fordi kirken er opført i de år hvor kirkebyggerier som oftest var gotiske, nemlig i 1300-tallet. Kirken har aldrig fået et tårn, og kirkeklokken hænger i en klokkestabel udenfor kirken.
Den hvidkalkede kirke ligger ud mod Louns Bredning og består af skib, kor og våbenhus. Selvom kirkens stilmæssige udtryk er romansk (1050-1250), er den opført i 1300-tallet, og derved i den gotiske byggestilsperiode. Udvendigt er kirken opført i munkesten mens den indvendigt er lavet af tilhuggede kampesten. Triumfbuen, der adskiller kor og skib, er imidlertid opført i munkesten.
Kirken er, efter dens opførelse, blevet ombygget og tilbygget. Blandt andet er den blevet forlænget mod vest, på et tidspunkt i senmiddelalderen. De tykke mure indikerer, at det formentlig har været tanken at de skulle bære et tårn. I stedet for et tårn blev der opført en klokkestabel på kirkens vestvendte gavl, med en klokke fra 1684. Døbefonten er romansk stil og udført i granit. Dåbsfadet er fra Nürnberg, og fremstillet i perioden omkring 1550. Prædikestolen er fra 1576, og den lidt nyere altertavle er fra starten af 1600 tallet.
Søren Skovgaard Madsen beretter om udviklingen på Louns halvøen. Videoen er fremstillet af Aalestrup Videoklub.
Søren Byalsen har hele sit liv boet på Louns halvøen. I dette interview fortæller han om tidligere tiders mergelgravning og jernbanen. Videoen er fremstillet af Aalestrup Videoklub.
Tæt ved Louns Kirke bor Svend Ovenskov på en ejendom. Herbert Vilson fra Aalestrup Videoklub taler her med ham om stedet. Videoen er fremstillet af Aalestrup Videoklub.
I samarbejde med Vesthimmerlands Kommune, Vesthimmerlands Museum, borgerforeninger og lokale borgere er der udarbejdet en vandrerute på 32 km. Undervejs på ruten er der rig mulighed for oplevelser med den smukke natur og spændende kulturarv, som findes på halvøen Lovns og i de tilstødende byer.
Klik her for folder - og kort - over ruten.
