En by skilter med sin historie
Af Anna Grethe Jensen
Af Anna Grethe Jensen
Hvis man kratter lidt i kilder, muld- og hedejord, vil der overalt i Danmark dukke spændende forhistorie op. Det er bare et spørgsmål om at få historierne fortalt.
I Vegger har man fået den ide i bogstavelig forstand at skilte med sin egen fantastiske historie.
På bare seks skilte, der står på plænen ved siden af Min Købmand, Aagade 32, fortælles både Verdens-, Danmarks- og lokalhistorie.
Det øverste af kraniet af en mand, der levede i den ældste jægerstenalder for 9.600 år siden, er fundet ved Sønderup Å nord for byen.
Også nord for byen er der fundet spor efter et "hus" fra Ertebølletiden (5400-3951 f.Kr. Vesthimmerlands flotteste sten med skålgruber (helleristninger) er fundet som sokkelsten i en udbygning til Veggergaarde.
En gammeldags kartoffelkurv i pileflet bliver stadig ind imellem kaldt en Veggerkurv. Ordet Vegger kommer af vidje, et gammelt ord for pil, der fra ældgammel tid har groet i de fugtige enge tæt ved åen.
På Møllevænget fandt man et knækket bronzesværd i en bronzealderhøj, der 1946 blev brugt til planering af byens ujævne fodboldbane.
I Vegger har man fået den ide i bogstavelig forstand at skilte med sin egen fantastiske historie.
På bare seks skilte, der står på plænen ved siden af Min Købmand, Aagade 32, fortælles både Verdens-, Danmarks- og lokalhistorie.
Det øverste af kraniet af en mand, der levede i den ældste jægerstenalder for 9.600 år siden, er fundet ved Sønderup Å nord for byen.
Også nord for byen er der fundet spor efter et "hus" fra Ertebølletiden (5400-3951 f.Kr. Vesthimmerlands flotteste sten med skålgruber (helleristninger) er fundet som sokkelsten i en udbygning til Veggergaarde.
En gammeldags kartoffelkurv i pileflet bliver stadig ind imellem kaldt en Veggerkurv. Ordet Vegger kommer af vidje, et gammelt ord for pil, der fra ældgammel tid har groet i de fugtige enge tæt ved åen.
På Møllevænget fandt man et knækket bronzesværd i en bronzealderhøj, der 1946 blev brugt til planering af byens ujævne fodboldbane.
Hvor Aagade krydser Halkær Å er der fundet vogndele fra vikingetiden og ude i den nuværende Halkær Sø, har der i dronning Margrete 1.'s tid ligget en befæstet borg, bygget i træ.
Byen Vegger gror op samtidig med, at jernbanen bliver anlagt og åbnet i 1899. Nybyggerne knokler og laver butikker og værksteder overalt. Efter første verdenskrig kommer der endnu et opsving i 1920'erne og igen i 1950'erne.
Toget stoppede i 1969, og siden er de fleste forretninger og butikker lukket.
Hvad der var engang huskes bl.a. på små skilte, der i 2021 er skruet på en masse gamle Veggerhuse.
Efterhånden som husene får skilt på, sættes en rød plet på et stort kort, der hænger på købmandens væg.
Toget stoppede i 1969, og siden er de fleste forretninger og butikker lukket.
Hvad der var engang huskes bl.a. på små skilte, der i 2021 er skruet på en masse gamle Veggerhuse.
Efterhånden som husene får skilt på, sættes en rød plet på et stort kort, der hænger på købmandens væg.
Så der er rig mulighed for at gå på historisk skattejagt i og omkring den gamle stationsby Vegger.
