De nordvestjyske stendyngegrave

  retur

Museumsinspektør Simon Kjær Nielsen fra Vesthimmerlands Museum fortæller om bondestenalderens unikke stendyngegrave, der blev opført i dele af Nord- og Vestjylland i tiden mellem 3.100 - 2.750 f.Kr. Indtil for nylig var anlæggene blandt de mest gådefulde i dansk arkæologi, men ny forskning har nu vist, at kvæg og mennesker blev begravet sammen i anlæggene, der kan fortolkes som konvojer af oksetrukne vogne i et rituelt landskab. Ved foredraget vil blive fremlagt helt nye resultater fra udgravningerne i 2016 på Østerbølle Hede, hvor der bl.a. blev fundet gamle vejspor, som løber parallelt med stendyngegravene.


Sted: Stenaldercenter Ertebølle, Gl. Møllevej 8, Ertebølle, 9640 Farsø.
Pris: Voksne 40 kr.; børn og unge under 18 år gratis
Tilmelding på lv@vmus.dk