Kom og oplev hvordan stenalderfolket forberedte sig til vinteren. Selvom der var varmere i Ertebølletiden, så var det alligevel nødvendigt at sørge for forråd til de mange køligere måneder. Bliv klogere på stenaldermad, når vi i uge 42 har fokus på indsamling, kogning, stegning, konservering og partering.
Stenaldercenter Ertebølle holder åbent fra lørdag den 12. oktober til og med søndag den 20. oktober, alle dage fra kl. 10.00 - 16.00, bortset onsdag den 16. oktober, hvor der er adgang fra kl. 16.00 - 21.00 på grund af arrangementet lysfest og skumringshygge. Den dag tænder vi lys i oktobermørket. Hele anlægget vil i skumringsstunden blive smukt oplyst af levende lys. Der vil være madlavning over bål, varme drikke samt fortællinger om Ertebøllefolkets liv - lige her - for mange tusinde år siden.
Pris: 80 kr. i entré for voksne og gratis adgang for børn og unge op til 18 år.