Stenaldercenter Ertebølle har længe ønsket at invitere familier til at prøve livet, som stenalderfamilie. Men inden man bliver god til noget, skal man øve sig. I år har en familie meldt sig frivilligt til at være testfamilie, så vi kan eksperimentere med, hvordan moderne mennesker, kan få en helt anderledes sommeroplevelse og samtidig blive kloge på stenalderens liv. Du kan møde stenalderfamilien på centeret fra den 9. -16. juli, hvor de gerne fortæller om deres oplevelser med stenalderlivet.