"Aftalen var, at der ikke måtte ligge noget med et hoved i fryseren", fortæller 39-årige Dr. Theresa Kamper fra University of Exeter, England med et skævt smil. Theresa Kamper er oprindeligt fra USA, nærmere bestemt Cody, Wyoming, hvor hun voksede op med Yellowstone Nationalparken lige i baghaven. Af samme årsag har hun helt fra barnsben været vant til at fiske og gå på jagt. Som en naturlig konsekvens af dette begyndte hun også hurtigt at interesse sig for hele processen med at partere dyr og garve skind, og anvendelsen af hele dyret ligger hende i det hele taget meget på sinde. En kombination af meget forstående forældre, der fandt sig en evig stank i huset, og en sund nysgerrighed førte hende senere til England, hvor hun som 29-årig tog sin master's degree i eksperimenterende arkæologi. Siden har hun færdiggjort en ph.d., som netop beskæftiger sig med forhistoriske garvningsteknologier, og hun er nu en af verdens førende eksperter inden for netop dette felt.
Af udseende ligner Theresa Kamper formentlig ikke den gængse forestilling om en lærd universitetsansat, og vejen til University of Exeter har da heller ikke været snorlige. "Som 11-årig eksperimenterede jeg allerede med garvning af skind, fordi jeg havde set den her fantastiske skindkjole, som jeg inderligt ønskede mig. Min far tog mig med til Buffalo Bill Center of the West, som er et kompleks af fem museer og et forskningsbibliotek med kunst og original genstande fra det amerikanske (vilde) vesten i min hjemby, Cody. Her sugede jeg til mig og studerende bl.a. garvningsredskaber af både sten og metal, som min far efterfølgende hjalp mig med at fremstille". forklarer Theresa. Interessen for skindgarvning relaterede sig altså ikke i første omgang til forhistorien, men efter som 24-årig at have boet fem år i Colorados vildmark - i en hytte uden elektricitet og vand - besluttede hun sig for at læse antropologi. Dette førte hende videre til den anerkendte Smithsonian Institution i Washington D.C. og sidenhen til Exeter i England, hvor hun kombinerende barndommens store interesse med eksperimentel arkæologi.
Udover tilknytningen til universitetet, deltagelse i TV-programmer m.v. holder Theresa Kamper kurser i garvningsprocesser over hele verden. Hun er lige nu at finde på Stenaldercenter Ertebølle, hvor hun indtil den 21. august arbejder og formidler i det nye udendørs anlæg. Man kan ikke sige, at Theresa rejser let, idet hun har medbragt intet mindre end tre prærieulve, to ræve, to vaskebjørne, en mår - alle døde, forstås - og dertil kommer to allerede afhudede rensdyr. Undervejs vil hun så garve disse skind ud fra forskellige metoder. For den uindviede kunne man tro, at der vel kun findes en måde at garve på, men det er langt fra tilfældet. Alt afhænger af, hvilket slutprodukt, man ønsker. Skind eller læder? Theresa vil bl.a. demonstrere barkgarvning samt fedtgarvning, hvor hjernemasse fra dyret bruges til at blødgøre skindet. Og i tråd med barndommens lærdom bliver hele dyret stadig brugt, så de besøgende på Stenaldercenter Ertebølle kan også opleve, hvordan der fremstilles buestrenge og tråd af sener.
På bordet foran os ligger der forskellige smukke beklædningsdele, som Theresa Kamper har fremstillet. Heriblandt en kjole af det blødeste ruskind, som dengang for 28 år siden var medvirkende til at bane karrierevejen for den 11-årige pige fra Cody. En passion blev til en levevej, som sidenhen har bragt Theresa fra Wyomings imponerende og naturskønne skovområder til Englands universitetsmiljø. Og altså lige nu Stenaldercenter Ertebølle.
Af udseende ligner Theresa Kamper formentlig ikke den gængse forestilling om en lærd universitetsansat, og vejen til University of Exeter har da heller ikke været snorlige. "Som 11-årig eksperimenterede jeg allerede med garvning af skind, fordi jeg havde set den her fantastiske skindkjole, som jeg inderligt ønskede mig. Min far tog mig med til Buffalo Bill Center of the West, som er et kompleks af fem museer og et forskningsbibliotek med kunst og original genstande fra det amerikanske (vilde) vesten i min hjemby, Cody. Her sugede jeg til mig og studerende bl.a. garvningsredskaber af både sten og metal, som min far efterfølgende hjalp mig med at fremstille". forklarer Theresa. Interessen for skindgarvning relaterede sig altså ikke i første omgang til forhistorien, men efter som 24-årig at have boet fem år i Colorados vildmark - i en hytte uden elektricitet og vand - besluttede hun sig for at læse antropologi. Dette førte hende videre til den anerkendte Smithsonian Institution i Washington D.C. og sidenhen til Exeter i England, hvor hun kombinerende barndommens store interesse med eksperimentel arkæologi.
Udover tilknytningen til universitetet, deltagelse i TV-programmer m.v. holder Theresa Kamper kurser i garvningsprocesser over hele verden. Hun er lige nu at finde på Stenaldercenter Ertebølle, hvor hun indtil den 21. august arbejder og formidler i det nye udendørs anlæg. Man kan ikke sige, at Theresa rejser let, idet hun har medbragt intet mindre end tre prærieulve, to ræve, to vaskebjørne, en mår - alle døde, forstås - og dertil kommer to allerede afhudede rensdyr. Undervejs vil hun så garve disse skind ud fra forskellige metoder. For den uindviede kunne man tro, at der vel kun findes en måde at garve på, men det er langt fra tilfældet. Alt afhænger af, hvilket slutprodukt, man ønsker. Skind eller læder? Theresa vil bl.a. demonstrere barkgarvning samt fedtgarvning, hvor hjernemasse fra dyret bruges til at blødgøre skindet. Og i tråd med barndommens lærdom bliver hele dyret stadig brugt, så de besøgende på Stenaldercenter Ertebølle kan også opleve, hvordan der fremstilles buestrenge og tråd af sener.
På bordet foran os ligger der forskellige smukke beklædningsdele, som Theresa Kamper har fremstillet. Heriblandt en kjole af det blødeste ruskind, som dengang for 28 år siden var medvirkende til at bane karrierevejen for den 11-årige pige fra Cody. En passion blev til en levevej, som sidenhen har bragt Theresa fra Wyomings imponerende og naturskønne skovområder til Englands universitetsmiljø. Og altså lige nu Stenaldercenter Ertebølle.
