I årtusinder har mennesker på hele kloden brugt sten og især flintarter til fremstilling af redskaber. Således også herhjemme, hvor flintbearbejdningen i løbet af årtusinder blev forfinet til et højt specialiseret håndværk. Flinten bearbejdes med slagsten og hornmejsler og kan formes til fantastisk smukke, effektive redskaber. Frem til den 15. august er der mulighed for at komme helt tæt på dette fascinerende fortidshåndværk, der bliver vakt til live igen af Stenaldercenters dygtige flintsmed Morten Kutschera.