Denne tur, som er den ottende tur ud i historien, fører dig på en eventyrlig vandretur gennem skov og strand og over bakker på Lovns halvøen. Følg den gule rute en del af vejen. Ruten er markeret med gule flag, ca. 5 km lang og kræver godt fodtøj. Vær opmærksom på toppen af skrænten, når der ingen beplantning er. Der er langt ned og ingen afskærmning.