Når decembers mørke sætter ind, så varsler det samtidig en hel måneds julemagi på Vesthimmerlands Museum. Nisserne flytter nemlig ind!
En tradition kan det godt kaldes, for det er nemlig 13. år i træk, at museet inviterer børn og barnlige sjæle på "nissejagt". I årenes løb har mere end 15.000 børn på denne måde stiftet bekendtskab med museet og fået en positiv indgangsvinkel til Vesthimmerlands kulturarv i børnehøjde.
Rundt om hjørnet, ned fra loftet, inde i montrerne - små røde fodspor viser, at nisserne huserer og roder både her og der. Risengryn er spildt, borde er dækket op, små bitte sokker og huer hænger til tørre på tørresnoren og en lille seng er redt. Børnene skal på jagt efter de røde nissehuer i hele udstillingen og spændingen er mærkbar, når det pludselig pusler under trappen og lyden af smasken er tydelig. Måske der spises risengrød?
Museumsunderviser Kim Callesen er sammen med de to faste frivillige, Sonja Marcussen og Birthe Gindrup, initiativtager, og sørger hvert år for at skabe rammerne for en juleoplevelse ud over det sædvanlige på det smukt pyntede museum. Derfor vil besøgende også hver eneste jul opleve nye tiltag, måske en ny slags nisse er flyttet ind og sætter sit aftryk i udstillingen?
Nisserne på museet kan besøges hver dag julen over og er en sjov fælles aktivitet for hele familien. Adgang er gratis for børn.