Nyt projekt på Livø skal formidle anstaltshistorien og styrke oplevelsen af øen
Vesthimmerlands Museum, Naturstyrelsen Himmerland og Aalborg Universitet kan nu løfte sløret for et storstilet projekt, der skal fortælle Livøanstaltens historie og styrke øen som destination for natur- og fødevareoplevelser.
Med støtte på i alt 22 mio. kroner fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og den filantropiske forening Realdania er projektet nu fuldt finansieret. Derfor kan arbejdet med at formidle Livøs historie gennem restaureringen af udvalgte, historiske bygninger på øen, som omdannes til formidlingscenter og autentiske udstillingsrum, begynde i 2025.
Formålet med projektet er at skabe en helhedsoplevelse af øen i Limfjorden, der kombinerer øens historie som isolationsanstalt for såkaldte 'moralsk åndssvage' mænd med naturoplevelser og ophold, hvor besøgende bl.a. kan opleve de historiske rammer og nyde lokale fødevarer.
Det er allerede i dag muligt at "smage på øen" i form af lokale produkter som mel, Angus-kød og ø-whisky. De lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet skal sammen med øens enestående natur med hede, overdrev og gamle egeskove spille en central rolle i udviklingen.
Historien som afsæt for nutidens debatter
Med DR-dokumentaren "Nyrup - søn af en udstødt" blev Livøs historie bredt kendt i offentligheden. I dokumentaren fulgte man den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens jagt på historien om sin fars syv år som anbragt på Livø.
Dokumentarserien har sammen med bogen "Afvigernes ø" skabt et momentum for fortællingen om Livø, som projektet vil bygge videre på. Samtidig er det tanken at gøre Livø til en platform for nutidig refleksion og debat om emner som stigmatisering, isolation og samfundets behandling af marginaliserede grupper.
Der vil desuden blive udviklet undervisningsforløb målrettet skoler, pædagog- og læreruddannelser, ligesom det er ambitionen at tiltrække besøgende fra hele Europa, som ønsker at opleve autentisk historieformidling i øens oprindelige rammer.
Projektet skal realiseres fra 2025 til 2028.
Udtalelser om projektet
Maria Clement Hagstrup er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum, der er hoveddrivkraften bag projektet. Hun udtaler:
"Vi har med denne meget flotte støtte fået mulighed for at skabe en helhedsoplevelse, hvor historie, natur og oplevelser smelter sammen. Vores mål er at formidle lokal Danmarks historie lige her, hvor den udspillede sig, samtidig med, at vi gør fortiden levende og relevant i forhold til nutidens debatter om kønsidentitet, diagnoser og marginalisering. Livø skal være interessant for en bred målgruppe af besøgende, fra kulturturister og naturentusiaster til uddannelsesinstitutioner".
Annette Pihl Strøm Jacobsen er skovrider hos Naturstyrelsen, som driver Livø og er en del af projektet. Hun udtaler:
"Livø er et enestående samspil mellem kulturarv og natur, og med dette projekt får vi endelig muligheden for at formidle øens unikke værdier bedre. Vi får også muligheden for at udvikle stedet fordi øens historie, natur oplevelser forenes på en måde, der både fastholder øens autenticitet og gør den attraktiv for fremtidens turister. Det er simpelt hen et magisk sted at opholde sig, når den sidste færge er sejlet - og jeg håber mange flere får del i den oplevelse".
Poul Duedahl er historieprofessor ved Aalborg Universitet, som er en del af projektet. Han udtaler:
"Livø er ikke kun en historisk ø; den er en oplagt arena for nutidige refleksioner om menneskesyn og marginalisering. Projektet giver stemme til de anbragte mænd, hvis erfaringer er en unik ramme for diskussioner om indretningen af fremtidens samfund."
Frank Rechendorff Møller er adm. direktør i Augustinus Fonden, der støtter projektet og også har bidraget til særudstilling og arkivarbejde om Livø. Han udtaler:
"Vesthimmerlands Museum, Naturstyrelsen og Aalborg Universitet tager et rettidigt samfundsansvar for, at endnu flere kan få en nuanceret og kvalificeret forståelse for Livøs anstaltshistorie og for de mennesker, der blev anbragt på øen."
Nina Kovsted Helk er filantropidirektør i Realdania, der har støttet projektet. Hun udtaler:
Nina Kovsted Helk er filantropidirektør i Realdania, der har støttet projektet. Hun udtaler:
"Med projektet bringer vi de mange gode elementer, som Livø har at byde på, i spil. Med restaureringen af de gamle anstaltsbygninger sikrer vi en levende kulturarv, der ikke alene formidler fortiden, men også skaber refleksion om, hvordan vi i dag ser på marginaliserede grupper. Og ved at tænke øens historie og natur sammen med lokale madoplevelser styrker vi Livø som destination for økoturisme."
Christine Wiberg-Lyng er fondsdirektør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der har støttet projektet. Hun udtaler:
"Velfærdsstatens kulturhistorie er væsentlig at dokumentere, hvis vi skal forstå, hvem vi er i dag - som mennesker og som samfund. Det gælder også historiens skyggesider, som isolationsanstalten på Livø er et enestående autentisk eksempel på. Vi er glade for, at denne del af fortiden nu gøres tilgængelig for en bred kreds af besøgende. Og vi er sikre på, at Livø med dette projekt bliver centrum for både øjenåbnende oplevelser og samtidsrelevante diskussioner med afsæt i det, der for mange fortsat er en ukendt side af vores fælles historie."
Poul Nyrup Rasmussen sidder med i projektets advisory board, og hans far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924-1931. Den forhenværende statsminister er også medforfatter til bogen 'Afvigernes ø' og har fulgt i sin fars fodspor i DR-dokumentaren 'Nyrup - søn af en udstødt'. Poul Nyrup Rasmussen udtaler:
"Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her. Intet sted får vi foræret så åbenlyse erfaringer med, hvilke konsekvenser det har at hæfte mærkater på mennesker som her. Og intet sted kan vi med samme klarhed se, hvad der fungerer og ikke gør, når det gælder om at få mennesker, som er faret vild, tilbage på rette spor. Med dette projekt bliver øens anstaltshistorie tilgængeliggjort og formidlet og vil stå som en påmindelse om altid at drage erfaring af historien".
Fakta: En ø med en stærk fortælling
Fra 1911-1961 husede den isolerede ø, Livø, kriminelle, asociale og såkaldte 'moralsk åndsvage' mænd, der i samtiden var erklæret uønskede i det omgivende samfund.
Livø Anstalten var en filial af De Kellerske Anstalter, landets største institution for åndssvage, og på øen midt i Limfjorden levede mændene afskåret fra resten af samfundet. Deres arvemasse var frygtet og uønsket i samtiden, og internering, senere sterilisation og kastration, blev anset for nødvendige tiltag. Af samme årsag opstod først anstalten på Livø, mændenes ø, og senere på Sprogø, kvindernes ø.
Fortællingen om den ældste af ø-anstalterne udgør en vigtig del af Danmarkshistorien og giver samtidig væsentlig indsigt i fortidens menneskesyn og behandling af samfundets marginaliserede.
Fakta: De konkrete initiativer i projektet
Blandt projektets initiativer er bl.a.:
- Pavillon I, som husede de første anbragte mænd fra 1911, omdannes til formidlingscenter med udstillinger om både anbragte og ansatte.
- Cellebygningen og cellegården åbnes for offentligheden med autentisk indretning og lydinstallationer.
- Kornloftet over avlsgården, øens mest autentiske rum, gøres tilgængeligt og fortæller de anbragte mænds historier gennem deres egne tegninger, digte og breve. På loftet kommer mændene til orde med sorger, længsler og lyster, for netop her tegnede, skrev og digtede de på væggene i alle de 50 år, anstalten var i drift, og intet andet sted finder man de anbragte så nærværende og til stede.
- Udviklingen af en digital guide, hvor man som besøgende følger i sporene på en ung, anbragt mand.
- Skiltning integreres rundt på øen for både at formidle naturværdierne og gøre anstaltens historie levende for alle besøgende.
- Filmproduktion til færgen og udstillinger skaber en introduktion til Livøs historie og oplevelsesværdier for de besøgende.
- Ny formidling på havnene i Rønbjerg og på Livø fortæller om øens historie og natur og giver en forsmag på oplevelserne, der venter.
Fakta: Om Livø
Livø er en lille, naturskøn ø beliggende midt i Limfjorden mellem den nordlige del af fastlandet i Vesthimmerland og øen Mors. Øen strækker sig over cirka 320 hektar og er kendt for sin varierende natur, rolige atmosfære og rige historie.
Livø ejes af Miljøministeriet og drives af Naturstyrelsen. Øen er især kendt for sin sjældne flora og fauna, herunder sæler, flagermus, flere fuglearter og den urskovsagtige egeskov. Der er en vild bestand af hjorte og Anguskreaturer afgræsser naturområderne året rundt.
Den nærmeste havn på fastlandet er Rønbjerg Havn, og herfra afgår færgen, der forbinder Livø med fastlandet. De historiske bygninger i Livø by, centreret omkring hovedgaden, vidner om anstaltstiden og udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø.
Kontakt:
Vesthimmerlands Museum: Maria Clement Hagstrup, tlf. 61 42 30 80
Naturstyrelsen Himmerland: Annette Pihl Strøm Jacobsen, tlf. 61 92 11 22
Aalborg Universitet: Poul Duedahl, tlf. 30 89 16 57
Realdania: Nina Kovsted Helk, via presserådgiver Mikkel Sander Rydzy, tlf. 21 94 43 83
Augustinus Fonden: Frank Rechendorff Møller, tlf. 38 42 25 20
