Vesthimmerlands kulturarv tilhører os alle, og derfor vil vi gerne give kommunens borgere - uanset økonomiske midler - mulighed for at besøge Vesthimmerlands Museum. Museet indfører derfor i en forsøgsperiode frem til december 2023 gratis adgang om lørdagen.
Det nye tilbud træder i kraft den 18. februar, som er første lørdag i vinterferien, hvor vi kl. 10.00 står klar med en kop dejlig morgenkaffe og en fortælling om museet, udstillingerne og Vesthimmerland.
Vi glæder os til at se jer!