Kan museer være med til at skabe fremtidens nye videnskabsfolk?

  retur
Spørger man museumsunderviser Kim Callesen fra Vesthimmerlands Museum, så ja! På museet har man siden begyndelsen af 2021 deltaget i et stort EU-projekt, som involverer kulturinstitutioner fra både Frankrig, Belgien, Spanien, Cypern, Slovenien og Grækenland. Formålet er i fællesskab at udvikle undervisningsforløb, hvor naturvidenskab, teknologi, matematik, historie, kulturarv og Makerspace, en form for teknologisk værksted, tænkes sammen. Ved at gøre alle fagene mere konkrete - og med et fysisk "produkt" som resultat - er tanken, at flere unge vil fatte interesse for området og senere forfølge en videnskabelig eller matematisk orienteret karriere.

Baggrunden for projektet er PISA-studier fra 2018, der har påvist, at 1/5 af de europæiske skoleelever mangler de helt basale evner inden for STEM- området: Science, Technology, Engineering og Math, som er nødvendige i forhold til fremtidig beskæftigelse. 22.4% af eleverne præsterer jf. undersøgelsen lavt i matematik, og 21,6 % i Science. Men mest problematisk er det, at en stor del af eleverne også har mistet troen på, at de kan forbedre deres evner inden for STEM. Derfor er det ganske væsentligt at engagere elever inden for feltet, idet jobfunktioner inden for STEM er kritisk vigtige for den fortsatte samfundsudvikling.
 
På Vesthimmerlands Museum har Kim Callesen derfor haft travlt med at gøre historien konkret. En af vikingetidens ringborge står opført i miniature på hans skrivebord, og ved siden af ligger en vejledning på både dansk og engelsk, som forklarer step by step, hvordan borgen skal opføres, men vigtigst af alt, så indeholder vejledningen også helt central viden om geometri og dermed de nødvendige opmålinger, som skal foretages for at kunne agere arkitekt for Harald Blåtand. Ved siden af vikingeborgen står en af Per Kirkebys steler, som folk kender fra rundkørslerne ved indfaldsvejene til Aars. Den er bygget i Lego og på samme vis et produkt af EU-projektet. Sammen med viden om kunstneren skal de europæiske børn og unge selv forsøge sig med at bygge en stele ud fra den vejledning, der følger med undervisningsforløbet. På den måde går kreativitet hånd i hånd med matematik. Netop dette forløb bliver i kulturugen i uge 10 genstand for større opmærksomhed, idet 300-400 elever fra Aars Skole kommer forbi museet for at afprøve forløbet.
"Jeg synes, det er ret fantastisk at tænke på, at Vesthimmerland og vores historie på den måde bliver kendt i hele Europa, og at Europa på samme tid kommer til os", fortæller museumsunderviser Kim Callesen. "Herfra har vi bidraget med 14 forløb, som sammen med undervisningsforløb fra de andre deltagende lande bliver tilgængelige for lærere og undervisere i hele Europa".
 
Ledelsen af projektet går i den toårige projektperiode på skift, og fra april overtager Vesthimmerlands Museum styringen. Det betyder blandt andet også, at deltagerne fra de andre europæiske kulturinstitutioner kommer til Vesthimmerland for at opleve stedet og ikke mindst for at mødes fysisk omkring den fortsatte projektudvikling. Fra EU's side er der ved den seneste evaluering udtrykt meget stor tilfredshed med de hidtidige resultater, og Kim Callesen er da også ved godt mod: "Jeg har altid arbejdet meget "hands on" og fundet det vigtigt, at børn får noget konkret i hænderne, hvad enten det er at mærke tyngden af en stenøkse eller lave mad på stenaldervis. På den måde bliver historien mere nærværende og det samme med andre fag. Det er nemmere at forstå vigtigheden af geometri, hvis du nu skal bygge en ringborg og dermed ende med noget helt konkret. Man bliver ikke arkitekt for Harald Blåtand uden at kende til matematik", siger museumsunderviseren med et smil på læben.