Kun en måned efter udgivelsen af bogen "Afvigernes ø" om Livø Anstalten - og ikke mindst de 743 mænd, der var anbragt på øen mellem 1911-1961 - er bogen på vej i 2. oplag.
Museumsinspektør Maria Clement Hagstrup har haft et travlt forår, som i høj grad har centreret omkring den lille ø midt i Limfjorden. Siden første afsnit af DR-dokumentaren "Nyrup - søn af en udstødt" løb over Tv-skærmene i begyndelsen af januar har der været stor opmærksomhed om den for mange ukendte historie om samfundets mandlige afvigere, der blev gemt væk på Limfjordsøen. "Det har været en vild start på året og i det hele taget en fantastisk rejse med først udstilling, dokumentar, podcast og nu bogudgivelse", fortæller Maria Clement Hagstrup, der i weekenden deltog i Historiske Dage i Øksnehallen i København, hvor 275 mennesker lyttede med, da hun sammen med medforfatteren Poul Duedahl, forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og DR redaktør Kirsten Langkjær Fårup fortalte om både dokumentar og bog.
Hvorfor denne store interesse for emnet? "Jeg tror i høj grad, det handler om, at tiden er moden til, at vi tør forholde os til den del af vores historie, som handler om bagsiden af medaljen i forhold til udviklingen af vores velfærdsstat", understreger museumsinspektøren, der samtidig påpeger, at emnet både interesserer unge og ældre. Måske fordi de kan relatere til det at blive stemplet og føle sig forkerte set med samfundets øjne, og på den måde fungerer fortiden som et spejlbillede. På museet oplever Maria Clement Hagstrup også, at indbakken er fyldt med bl.a. henvendelser fra folk, som enten har lyst til at dele deres egne oplevelser i forhold til nutidige udfordringer eller unge, der ønsker at skrive opgaver om Livø i uddannelsesregi. Mails, der varmer en historikers hjerte, fordi det understreger, at historien om anstalten - og de mange menneskeskæbner - både berører og oplyser.
Der er ingen tvivl om, at dokumentaren og bogen har været med til at sætte Vesthimmerland og et hidtil underfortalt stykke Danmarkshistorie på landkortet. I det hele taget bliver 2023 året, hvor der er ekstra meget fokus på lige præcis den del af vores fælles historie. Senest har socialminister Pernille Rosenkratz-Theil nemlig meldt ud, at der i maj vil komme en officiel undskyldning til dem, der var anbragt under særforsorgen i perioden 1933-1980, og som i velfærdssamfundets varetægt blev udsat for overgreb, vold, omsorgssvigt og seksuelle krænkelser.
Bogen "Afvigernes ø" fortæller netop om mange af de skæbner, der var anbragt på Livø i de 50 år, anstalten fungerede, og kan købes i museumsbutikken og hos boghandlere landet over.
Museumsinspektør Maria Clement Hagstrup har haft et travlt forår, som i høj grad har centreret omkring den lille ø midt i Limfjorden. Siden første afsnit af DR-dokumentaren "Nyrup - søn af en udstødt" løb over Tv-skærmene i begyndelsen af januar har der været stor opmærksomhed om den for mange ukendte historie om samfundets mandlige afvigere, der blev gemt væk på Limfjordsøen. "Det har været en vild start på året og i det hele taget en fantastisk rejse med først udstilling, dokumentar, podcast og nu bogudgivelse", fortæller Maria Clement Hagstrup, der i weekenden deltog i Historiske Dage i Øksnehallen i København, hvor 275 mennesker lyttede med, da hun sammen med medforfatteren Poul Duedahl, forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og DR redaktør Kirsten Langkjær Fårup fortalte om både dokumentar og bog.
Hvorfor denne store interesse for emnet? "Jeg tror i høj grad, det handler om, at tiden er moden til, at vi tør forholde os til den del af vores historie, som handler om bagsiden af medaljen i forhold til udviklingen af vores velfærdsstat", understreger museumsinspektøren, der samtidig påpeger, at emnet både interesserer unge og ældre. Måske fordi de kan relatere til det at blive stemplet og føle sig forkerte set med samfundets øjne, og på den måde fungerer fortiden som et spejlbillede. På museet oplever Maria Clement Hagstrup også, at indbakken er fyldt med bl.a. henvendelser fra folk, som enten har lyst til at dele deres egne oplevelser i forhold til nutidige udfordringer eller unge, der ønsker at skrive opgaver om Livø i uddannelsesregi. Mails, der varmer en historikers hjerte, fordi det understreger, at historien om anstalten - og de mange menneskeskæbner - både berører og oplyser.
Der er ingen tvivl om, at dokumentaren og bogen har været med til at sætte Vesthimmerland og et hidtil underfortalt stykke Danmarkshistorie på landkortet. I det hele taget bliver 2023 året, hvor der er ekstra meget fokus på lige præcis den del af vores fælles historie. Senest har socialminister Pernille Rosenkratz-Theil nemlig meldt ud, at der i maj vil komme en officiel undskyldning til dem, der var anbragt under særforsorgen i perioden 1933-1980, og som i velfærdssamfundets varetægt blev udsat for overgreb, vold, omsorgssvigt og seksuelle krænkelser.
Bogen "Afvigernes ø" fortæller netop om mange af de skæbner, der var anbragt på Livø i de 50 år, anstalten fungerede, og kan købes i museumsbutikken og hos boghandlere landet over.
