På Vesthimmerlands Museum faldt julen tidligt i år. Kort før juleferien modtog museet nemlig tilsagn fra Augustinus Fonden om tre måneders arbejdslegat til henholdsvis museumsinspektør Maria Clement Hagstrup og historieprofessor Poul Duedahl, der sammen står bag særudstillingen ANBRAGT - Livø Anstalten 1911-1961. Udstillingen åbnede den 13. november sidste år og sætter fokus på et af Danmarkshistorien mere ukendte kapitler, nemlig de 50 år, hvor Livø fungerede som en isolationsanstalt under De Kellerske Anstalter.
Arbejdslegatet skal bruges på at få skrevet de mange hundrede timers arbejde med nyt kildemateriale og patientjournaler sammen til et velformidlet bogværk, der har til formål at give en bred læserskare et væsentligt indblik i 50 års dansk socialhistorie, som den foldede sig ud på en isoleret, men for Danmarkshistorien helt central, ø midt i Limfjorden. En ø, som rummede de personer, man i samtiden kategoriserede som "asociale, kriminelle, moralsk åndssvage" mænd. Bogen vil, baseret på den nye viden, bidrage væsentligt til fortællingen om Danmark fra begyndelsen af 1900-tallet, over socialreformen i 1933 og den spæde velfærdsstats tilblivelse og frem til perioden efter 2. Verdenskrig, hvor menneskerettigheder og inklusion - frem for eksklusion - af samfundets svageste i samfundet begyndte at vinde frem. Væsentligt er det dog for de to historikere at lade mændene komme til orde, så undervejs vil læserne også møde udvalgte mænd og få et indblik i deres liv før, under og efter opholdet på Livø.
Augustinus Fonden støttede sidste år selve særudstillingen, men har altså atter valgt at bakke op om formidlingen af Livøs anstaltshistorie. Ifølge Frank Rechendorff Møller, der er direktør for fonden, skyldes tilsagnet, at "Vesthimmerlands Museums arbejde med formidling af og forskning i Livø Anstalten er et velfunderet bidrag til belysning af et væsentligt kapitel i dansk socialhistorie, der fortjener øget opmærksomhed og dokumentation".
For museumsinspektør Maria Clement Hagstrup var der store glæde at spore, da beskeden fra fonden landede i indbakken. "Jeg er meget taknemmelig over, at vi nu får mulighed for at folde historien yderligere ud, idet arbejdet med udstillingen, og ikke mindst reaktionerne på den, har vist os, at der er behov for at sætte fokus på og formidle netop denne mindre kendte del af den danske socialhistorie". I kølvandet på udstillingsåbningen har der i flere nationale medier været debat om behandlingen af samfundets uønskede, og i den forbindelse er det nemt at anskue fortiden med nutidens øjne og fordømme anbringelsen af mennesker på øer. "Men historien er jo så meget mere nuanceret, idet det altid er væsentligt at kende konteksten og den tid, som sådanne anstalter er et produkt af", forklarer Maria Clement Hagstrup. Udstillingen på Vesthimmerlands Museum har da også fået meget ros for netop at være nuanceret og præsentere fakta og lade det være op til gæsterne selv at tage stilling efterfølgende.
Historieprofessor Poul Duedahl står bag flere prisvindende historiske bøger, og planen er, at bogen skrives i tæt samspil mellem de to historikere, som i forbindelse med udstillingen allerede har fundet ud af, at det samarbejde er særdeles velfungerende. "Samarbejdet om udstillingen har været en udsøgt fornøjelse, og jeg ser virkelig frem til at følge op med bogen. Det er helt oplagt at skrive den. Et samfund skal som bekendt måles på, hvordan det tager sig af sine afvigere. I den forstand er fortællingen om Livø et stykke enestående danmarkshistorie", forklarer Duedahl. Bogen udgives af Gads Forlag og er planlagt til at udkomme i begyndelsen af 2023.
Arbejdslegatet skal bruges på at få skrevet de mange hundrede timers arbejde med nyt kildemateriale og patientjournaler sammen til et velformidlet bogværk, der har til formål at give en bred læserskare et væsentligt indblik i 50 års dansk socialhistorie, som den foldede sig ud på en isoleret, men for Danmarkshistorien helt central, ø midt i Limfjorden. En ø, som rummede de personer, man i samtiden kategoriserede som "asociale, kriminelle, moralsk åndssvage" mænd. Bogen vil, baseret på den nye viden, bidrage væsentligt til fortællingen om Danmark fra begyndelsen af 1900-tallet, over socialreformen i 1933 og den spæde velfærdsstats tilblivelse og frem til perioden efter 2. Verdenskrig, hvor menneskerettigheder og inklusion - frem for eksklusion - af samfundets svageste i samfundet begyndte at vinde frem. Væsentligt er det dog for de to historikere at lade mændene komme til orde, så undervejs vil læserne også møde udvalgte mænd og få et indblik i deres liv før, under og efter opholdet på Livø.
Augustinus Fonden støttede sidste år selve særudstillingen, men har altså atter valgt at bakke op om formidlingen af Livøs anstaltshistorie. Ifølge Frank Rechendorff Møller, der er direktør for fonden, skyldes tilsagnet, at "Vesthimmerlands Museums arbejde med formidling af og forskning i Livø Anstalten er et velfunderet bidrag til belysning af et væsentligt kapitel i dansk socialhistorie, der fortjener øget opmærksomhed og dokumentation".
For museumsinspektør Maria Clement Hagstrup var der store glæde at spore, da beskeden fra fonden landede i indbakken. "Jeg er meget taknemmelig over, at vi nu får mulighed for at folde historien yderligere ud, idet arbejdet med udstillingen, og ikke mindst reaktionerne på den, har vist os, at der er behov for at sætte fokus på og formidle netop denne mindre kendte del af den danske socialhistorie". I kølvandet på udstillingsåbningen har der i flere nationale medier været debat om behandlingen af samfundets uønskede, og i den forbindelse er det nemt at anskue fortiden med nutidens øjne og fordømme anbringelsen af mennesker på øer. "Men historien er jo så meget mere nuanceret, idet det altid er væsentligt at kende konteksten og den tid, som sådanne anstalter er et produkt af", forklarer Maria Clement Hagstrup. Udstillingen på Vesthimmerlands Museum har da også fået meget ros for netop at være nuanceret og præsentere fakta og lade det være op til gæsterne selv at tage stilling efterfølgende.
Historieprofessor Poul Duedahl står bag flere prisvindende historiske bøger, og planen er, at bogen skrives i tæt samspil mellem de to historikere, som i forbindelse med udstillingen allerede har fundet ud af, at det samarbejde er særdeles velfungerende. "Samarbejdet om udstillingen har været en udsøgt fornøjelse, og jeg ser virkelig frem til at følge op med bogen. Det er helt oplagt at skrive den. Et samfund skal som bekendt måles på, hvordan det tager sig af sine afvigere. I den forstand er fortællingen om Livø et stykke enestående danmarkshistorie", forklarer Duedahl. Bogen udgives af Gads Forlag og er planlagt til at udkomme i begyndelsen af 2023.
Udstillingen på Vesthimmerlands Museum kan opleves til og med den 17. april i år.
