Stjerneløb for børn i Aars 

  retur
Som et særligt sommerferietilbud for børn har Vesthimmerlands Museum tilrettelagt et historisk stjerneløb. Det foregår i hjertet af Aars, hvor ti poster er placeret ved historiske steder. Under løbet kan deltagerne blandt andet blive klogere på, hvorfor der står "Gendarmen" på Himmerlandsgade 33, hvem der boede i Aars i vikingetiden og hvad "Det lille København" er. Et opgavehæfte med informationer og kort over posterne kan hentes fra museets hjemmeside eller i museumsbutikken. Ved at svare på de ti spørgsmål i opgavehæftet vinder hvert deltagende barn en fin præmie.