Med over 200 besøgende til selve receptionen den 21. januar og 75 gæster til festmiddag om aftenen må den officielle jubilæumsdag siges at være fejret med manér.
Festdagen blev indledt med taler og lykønskninger af Vesthimmerlands Museums bestyrelsesformand Per Nørgaard, borgmester Per Bach Laursen, Kulturudvalgsformand Asger Andersen, formand for museumsforeningen Hardy Jensen samt museumsdirektør Broder Berg, hvorefter Anja Heath fra Kulturskolen Vesthimmerland spillede og sang et par numre. Efterfølgende blev der serveret kanapeer og cava, og museets ansatte havde i dagens anledning spredt sig i hele udstillingen, hvor det bl.a. var muligt at høre om arkæologernes arbejde i felten, komme på rundvisning i museets magasin og samtidig komme med et bud på, hvilke genstande, det er vigtigt at bevare for at repræsentere de næste 100 års vesthimmerlandske historie.
Om aftenen havde Vesthimmerlands Museumsforening arrangeret festmiddag, sange, taler og et muntert indslag i skikkelse af museets grundlægger Sigvald Vestergaard Nielsens ånd og en trold, der havde "lånt" Gundestrupkarret. En helt særlig dag med fantastisk opbakning fra byen og hele kommunen - og med fokus på både fortid og fremtid.