ET HELT NYT BLIK PÅ AGGERSBORG

  retur

Et helt nyt formidlingstiltag er nu tilgængeligt på Aggersborg, Danmarks største vikingeborg.
Hent app'en "AGGERSBORG", der virker som et vindue til fortiden og tager de besøgende med på en rejse tilbage i tiden. Oplev hvordan den imponerende borg med sine 48 langhuse atter rejser sig i landskabet og gå på opdagelse med Svend, en af kong Haralds betroede mænd, som undervejs vil fortælle om stedets spændende historie. I app'en er også indlagt en spilfunktion, så hold på turen rundt på borgens område godt øje med tre historiske genstande, der på hver sin måde fortæller historien om Aggersborg. Når genstanden er fundet, tryk da på den for at lære mere om dens historie.
App'en "AGGERSBORG" kan hentes til både IOS og Android og er resultatet af et samarbejde mellem tre studerende på medialogistudiet på Aalborg Universitet og Vesthimmerlands Museum. Find den i App Store (Iphone) eller Google Play (Android).