Værdifuld håndsrækning

  retur
Kulturarvstjenesten Vesthimmerland fik et skønt besøg af Steffen Ludvigsen, filialdirektør i Nordea Aars og Aalestrup, som på vegne af Nordea-fonden overrakte en check på 25.000 kroner. Pengene er øremærket synliggørelse af Kulturarvsmåneden i form af støtte til tryk af programhæftet og annoncering. Behøver vi at sige, at vi er meget glade for hjælpen?

Nordea-fonden støtter det gode liv og tror på, at det er noget, vi skaber sammen. Vi er helt enige og glæder os over, at Kulturarvsmåneden i år byder på mere end 40 spændende arrangementer til fælles glæde for kommunens borgere, men også for alle de turister, der lægger vejen forbi vores smukke Vesthimmerland.