Fra lille landsby til driftig stationsby
Aalestrup består i dag af omkring 2740 mennesker. Går man 130 år tilbage i kilderne, ser billedet langt anderledes ud. Ved folketællingen i 1890 boede 62 mennesker i Aalestrup, der dengang var en landsby på kun fem gårde og fire huse.
I 1893 blev Aalestrup et vigtigt jernbaneknudepunkt, da jernbanestrækningen Hobro-Løgstør (via Aalestrup) blev indviet d. 14. juli, medens linjeføringen fra Viborg til Aalestrup blev indviet blot to måneder senere, d. 14. september. Planerne om en jernbane i Vesthimmerland stammer fra 1866. Hvorvidt linjen skulle gå fra Hobro eller Viborg var dog til stor debat i flere år, hvorfor planerne dengang ikke blev ført ud i livet. Først ni år senere blev der nedsat en komité, som besluttede at anlægge en gaffelbane, der tilgodeså begge byer. Hvor de to baner skulle mødes, blev dog næste udfordring. Byerne Aars, Aalestrup og Gedsted blev alle overvejet, da de egnede sig til at blive samlingsstation for gaffelbanen. I sidste ende faldt valget på Aalestrup.
Cykelfabrikken blev opført i sommeren 1899. Fabriksanlægget blev i løbet af de næste 60 år udvidet flere gange, da fabrikkens aktiviteter med tiden ikke kun kom til at omhandle import, reparation og konstruktion af cykler, men også af symaskiner, motorcykler og endda biler.
I 1922 ramte ulykken endnu en gang Peder Andersens fabrik på grund af Landmandsbankens krak. Fabrikken gik konkurs og Andersen måtte sælge den flotte direktørvilla, han året før havde bygget i fabrikkens baghave. Villaen blev derefter anvendt til lægepraksis og alderdomshjem. Andersen tog igen kampen op og fik vendt fabrikkens modgang. Ved at omdanne fabrikken til et aktieselskab, blev den bragt på fode igen og formåede at blive en vigtig arbejdsplads i Aalestrup. Andersen døde i 1942, men Cykelfabrikken Jyden fortsatte frem til 1960, hvor den lukkede.
I dag har fabriksbygningen stadig en central plads i byen, da kulturcentret Knabergaarden har til huse deri. Den flotte direktørvilla, som Andersen fik bygget i 1921, danner i dag passende rammen om Danmarks Cykelmuseum, der blev indviet i 1974. Med denne historie lever Aalestrup uden tvivl op til navnet 'cyklernes by'.
Aalestrup består i dag af omkring 2740 mennesker. Går man 130 år tilbage i kilderne, ser billedet langt anderledes ud. Ved folketællingen i 1890 boede 62 mennesker i Aalestrup, der dengang var en landsby på kun fem gårde og fire huse.
I 1893 blev Aalestrup et vigtigt jernbaneknudepunkt, da jernbanestrækningen Hobro-Løgstør (via Aalestrup) blev indviet d. 14. juli, medens linjeføringen fra Viborg til Aalestrup blev indviet blot to måneder senere, d. 14. september. Planerne om en jernbane i Vesthimmerland stammer fra 1866. Hvorvidt linjen skulle gå fra Hobro eller Viborg var dog til stor debat i flere år, hvorfor planerne dengang ikke blev ført ud i livet. Først ni år senere blev der nedsat en komité, som besluttede at anlægge en gaffelbane, der tilgodeså begge byer. Hvor de to baner skulle mødes, blev dog næste udfordring. Byerne Aars, Aalestrup og Gedsted blev alle overvejet, da de egnede sig til at blive samlingsstation for gaffelbanen. I sidste ende faldt valget på Aalestrup.
Jernbanen satte for alvor skub i byens udvikling i 1890'erne. Med etableringen af en station i Aalestrup blev området nemlig interessant for tilflyttere. Byen udviklede sig syd for stationen i de efterfølgende år med blandt andet to smedjer, to bagerier, tre købmænd, et andelsmejeri og ikke mindre end fem fabrikker - en cementfabrik, en øl- og maltfabrik, et uldspinderi, et savværk og naturligvis cykel- og ringfabrikken Jyden.
Indbyggertallet skød også i vejret. I 1901 bestod Aalestrup af 58 ejendomme og 512 indbyggere. På kun 11 år var indbyggertallet næsten nidoblet! Den gamle landevej blev byens hovedstrøg og handelsgade. Vejen blev delt i to: Vestergade i vest og Østergade (i dag Borgergade) i øst. Byen fik også egen kirke i 1908 efter at have været en del af Østerbølle sogn i århundreder.
Det sidste persontog på Himmerlandsbanerne kørte d. 21. maj 1966. I begyndelsen af 1970'erne blev stationsbygningen sat i stand og har siden fungeret som ventesal for rutebilstrafikken.
Cykelfeber i Aalestrup
Frem til 1960 var Cykelfabrikken Jyden en af de største arbejdspladser i Aalestrup, men produktionen havde oprindeligt sin begyndelse i Gedsted.
Peder Andersen, gårdmandssøn, mejerist og bestyrer af Gedsted Andelsmejeri, havde som ung mand en særlig passion for cykler. I sin fritid reparerede og solgte han cykler. Cykelinteressen må have løbet i familien, da Peders bror, Esper Andersen, i 1892 vandt Jyllandsløbet i cykling.
I 1896 valgte Peder at følge sin passion på fuldtid. Han opsagde sin stilling som mejeribestyrer og etablerede Cykel- og Ringfabrikken Jyden i Gedsted. Glæden var dog kortvarig, for tre år senere, i 1899, nedbrændte fabrikken. En ny fabrik i Hobro blev overvejet på grund af byens havn og jernbaneforbindelse, men byrådet i byen ville ikke sælge ham den grund, han ønskede. På daværende tidspunkt var Aalestrup en stationsby med gode togforbindelser til Hobro, Løgstør samt Viborg, hvilket havde resulteret i en positiv erhvervsudvikling i løbet af 1890'erne. Byen fik i dette årti to smedjer, to bagerier, tre købmænd, et andelsmejeri og fire fabrikker: en cementfabrik, en øl- og maltfabrik, et uldspinderi og et savværk. Aalestrup, som ny lokation for en fabrik, lokkede dog også på grund af et tilbud fra en lokal restauratør, Peder Jørgensen, der tilbød et lån på 20.000 kr. til Peder Andersens fabriksbyggeri. Valget faldt derfor på Aalestrup.
Peder Andersen, gårdmandssøn, mejerist og bestyrer af Gedsted Andelsmejeri, havde som ung mand en særlig passion for cykler. I sin fritid reparerede og solgte han cykler. Cykelinteressen må have løbet i familien, da Peders bror, Esper Andersen, i 1892 vandt Jyllandsløbet i cykling.
I 1896 valgte Peder at følge sin passion på fuldtid. Han opsagde sin stilling som mejeribestyrer og etablerede Cykel- og Ringfabrikken Jyden i Gedsted. Glæden var dog kortvarig, for tre år senere, i 1899, nedbrændte fabrikken. En ny fabrik i Hobro blev overvejet på grund af byens havn og jernbaneforbindelse, men byrådet i byen ville ikke sælge ham den grund, han ønskede. På daværende tidspunkt var Aalestrup en stationsby med gode togforbindelser til Hobro, Løgstør samt Viborg, hvilket havde resulteret i en positiv erhvervsudvikling i løbet af 1890'erne. Byen fik i dette årti to smedjer, to bagerier, tre købmænd, et andelsmejeri og fire fabrikker: en cementfabrik, en øl- og maltfabrik, et uldspinderi og et savværk. Aalestrup, som ny lokation for en fabrik, lokkede dog også på grund af et tilbud fra en lokal restauratør, Peder Jørgensen, der tilbød et lån på 20.000 kr. til Peder Andersens fabriksbyggeri. Valget faldt derfor på Aalestrup.
Cykelfabrikken blev opført i sommeren 1899. Fabriksanlægget blev i løbet af de næste 60 år udvidet flere gange, da fabrikkens aktiviteter med tiden ikke kun kom til at omhandle import, reparation og konstruktion af cykler, men også af symaskiner, motorcykler og endda biler.
I 1922 ramte ulykken endnu en gang Peder Andersens fabrik på grund af Landmandsbankens krak. Fabrikken gik konkurs og Andersen måtte sælge den flotte direktørvilla, han året før havde bygget i fabrikkens baghave. Villaen blev derefter anvendt til lægepraksis og alderdomshjem. Andersen tog igen kampen op og fik vendt fabrikkens modgang. Ved at omdanne fabrikken til et aktieselskab, blev den bragt på fode igen og formåede at blive en vigtig arbejdsplads i Aalestrup. Andersen døde i 1942, men Cykelfabrikken Jyden fortsatte frem til 1960, hvor den lukkede.
I dag har fabriksbygningen stadig en central plads i byen, da kulturcentret Knabergaarden har til huse deri. Den flotte direktørvilla, som Andersen fik bygget i 1921, danner i dag passende rammen om Danmarks Cykelmuseum, der blev indviet i 1974. Med denne historie lever Aalestrup uden tvivl op til navnet 'cyklernes by'.
